tirsdag den 2. december 2014

Fasandræberne og Ida.

Ikke sådan  "Når Kim går på jagt" Det er noget meget anderledes. Her er der tale om den filmatiserede udgave af Jussi Adler Olsens bog. Jeg har selvfølgelig læst dem alle, de er skide spændende.


Det er altid svært, at skulle få personerne i en roman til at passe til det billede, andre gør sig af de "deltagende" Jeg må erkende,at jeg når jeg læser krimier, som er meget voldsomme, så er mine indre billeder ikke så voldsomme som dem i filmen her. Det er lige i overkanten til mig. Samtidig savner jeg Assads noget finurlige danske. Det vil måske fremstå for fjollet på film, måske er det ikke korrekt, måske ville nogle blive stødt.Men i bogen (bøgerne) er han jo vildt charmerende, samtidig med at man er helt klar over at manden har indsigt, er enormt dygtig og ved mere end han umiddelbart giver udseende af. Men meget spændende.
Anledningen til biografturen og filmvalget,ligger i at Kim har fødselsdag og derfor kunne bestemme hvad vi skulle i dag. Det blev film og spisning i byen.



En rigtig dejlig aften har vi haft og næste film er udset. Det bliver "Ida" en polsk film i sort /hvid. Det er nok mere mig. Grå, stille og langsom. Ikke mindst fra Polen, som jeg første gang besøgte først i 80'erne. En grå, våd november, før murens fald. Alle gik i brunt og gråt, der lugtede af kul og kål over alt. Alt var rationeret, penge vekslede vi i en eller anden skummel opgang eller baggård. Det var som at komme ind i en helt anden verden. Siden har jeg været i Polen mange gange, både før og efter murens fald. Kim og jeg havde et par år, hvor vi pakkede cyklerne og tog på cykelferie der. Det var helt fantastisk gæstfrihed vi blev mødt med. Jo, jeg holder meget af Polen. 

2 kommentarer:

  1. Very interesting blog. A lot of blogs I see these days don't really provide anything that attract others, but I'm most definitely interested in this one. Just thought that I would post and let you know.

    SvarSlet