torsdag den 19. januar 2017

Inklusion og eksklusion, ja hvad er det vi vil....




Der er mange måder at udelukke andre mennesker på,  dette er en af dem  ( side 2). Nu er det jo ikke kun unge med indvandrer baggrund, det her handler om. Der er en masse unge mennesker ,som ikke opfylder 02 kravet og derfor ikke får chancen for at starte på erhvervsskolerne. Der er mange forskellige grunde, til at man ikke falder til i den ordinære folkeskole. I de sidste 40 år, har der rundt om i landet været projekter, hvor de elever som ikke kunne rummes i den almindelige klasse , kunne opfylde den obligatoriske skolepligt. Steder hvor der var færre elever, voksne med både socialpædagogisk- og lærer baggrund. Projekter hvor det handlede om, at komme til at fungerer i det liv folk flest er en del af. Det der munder ud i familie, job og selvforsørgelse, At kunne være sig selv bekendt.
Det kan være ret meget op af bakke, når man er 13-16 år gammel og der ikke er det store overskud/opbakning , til at holde fast i en vej frem, som ikke nødvendigvis ligner den man er vokset op i. Der skal der andre voksne til, nogle som er der, fastholder en god udvikling og ikke give op så let.
Sådanne projekter har igennem årene, hjulpet mange unge mennesker.

Men i og med at der er kommet en skolereform, som hylder inklusionen, som om det bare er at knipse fingrene, så er man nu i nogle kommuner i fuld gang med, at nedlægge disse tilbud. Det er intet mindre end en katastrofe. Det er simpelthen mangel på indsigt i, hvad det er der forgår i disse projekter. Der er politikere som intet aner om, hvad man laver i disse " skoler" At det ikke bare drejer sig om matematik og læsning. Det er unge med helt andre ting at slås med. Unge som skal undervises på en anden måde, i et mindre forum. Hvor fedt er det at sidde i 8. klasse og være den som ikke kan læse og skrive ordentligt, hvem fanden gider at møde op til sådan en ydmygelse dagligt.  Jeg forstår godt at de bliver væk, hvilket ofte har været tilfældet i de fleste af deres skole år, ikke at møde op. Ja, så er det jo skruen uden ende.

Men nu er det slut med unge som ikke passer ind i folkeskolen, de er åbenbart pludselig ikke eksisterende, eller hvad. Hvis der er nogle politikere der tror at de sparer noget som helst, ved de her lukninger, så tager de fejl. Det kan blive rasende dyrt på længere sigt. Nu ved jeg godt, at politikere ikke kender " længere sigt" det handler om kassen lige her og nu.  De pisser blot i bukserne gør de.
Hvad lærerne med 23-26 elever i klasserne stiller op, med både dem der gerne vil og kan og så et par eller bare en som konstant kræver opmærksomhed, ja det ved jeg ikke. Jeg er dog ret sikker på ,at det er noget alle taber på, både børn og voksne.

At inklusion fungerer for mange andre børn, det er der ingen tvivl om, men man må differentierer, hvad er problematikken  hos det enkelte barn/unge. Jeg tror at der vil komme et større behov for alternative projekter i årene frem, ikke mindst på grund af kontanthjælps loftet. Der bliver ikke mindre stressede forældre af det, tvært i mod.

fredag den 13. januar 2017

Gåsehud.


Det har været det smukkeste vej i dag.  Jeg er vild med frost og rim, frisk og koldt, smukt lys.  Selv vandet havde gåsehud.

søndag den 8. januar 2017

Det er jo midt om natten.

Ja, lige præcis. Hvad i al verden laver konen dog oppe så tidligt, tidligt, jeg har været oppe siden kl. 03.45. Folk flest sover nu, det er det mest almindelige. Det er kun B- mennesker og dem med natarbejde som er vågne nu .

Men egentlig er det jo helt lige gyldigt, hvilket tidspunkt man koger kartofler på, når ellers de skal bruges som kolde. Eller hvad med gryden med æbler til æblesmør, for ikke at tale om kogningen af ingefærtrylledrik. Ja, det gøres lige så godt midt om natten, som på et hvilket som helst andet tidspunkt. Så det gør jeg så.
Brændeovnen knitrer, det er bælg mørket uden for, om end hanen er i gang med at fortælle sine høns, både dem i hønsehuset og så hende på to ben, at en ny dag er under opsejling.

Lige præcis denne dag bliver en særlig dag. Ikke at alle dage ikke er særlige, det er de jo, man aner ikke hvordan sådan en slutter og med hvad. Alt det der ligger indimellem, fra opstand til nedlæggelse.

Men i dag bliver jeg farmor igen, jeg er sikker. Lille Arn er lige nu ved at bestemme sig for at forlade den lune hule og sige godmorgen til verden, den store. Derfor er jeg oppe på dette helt vanvittige tidspunkt.

Hvis Russerne kommer.



 Ikke så snart har vi fået taget hul på det nye år, før truslerne flimrer hen over skærmen. Her er der hverken tale om hendes kongelige højhed eller Luske Lars.  Ej heller YOU See hackeren, om end vedkommende nok kunne gå hen og blive til gene, måske. 

Nej det er helt andre farer der lurer der ude i mørket. Egentlig er de slet ikke til sådan lige at få øje på, de sidder bag skærmen, om ikke med klud om benet så  med fingrene på tasten.  Der skal faktisk så fine folk til som FBI og lignende, for at afslører dem.
Nu er det ikke fordi jeg tror, at nogle vil finde mig og min pacemaker så interessant, som f.eks. det amerikanske valg eller Dronningen, at de vil sidde der med fjernebetjeningen og styrer rundt med mig. Morer sig med at skrue op og ned for min puls, eller helt slukke for den, men tanken er da lidt speciel. 
I.flg. linket  http.//pol.dk5778973    

Så længe leve den fagre digitale verden, det satser jeg så også at jeg fortsat gør.

I 2015 opfordrede FDA amerikanske hospitaler til ikke at bruge en bestemt type infusionspumper fra firmaet Hospira, fordi man var bange for, at en sikkerhedsbrist kunne give hackere adgang til at tage kontrol med dem

I 2015 opfordrede FDA amerikanske hospitaler til ikke at bruge en bestemt type infusionspumper fra firmaet Hospira, fordi man var bange for, at en sikkerhedsbrist kunne give hackere adgang til at tage kontrol med dem










tirsdag den 3. januar 2017

Der ventes og ventes og ventes og........



Der er mange måder at vente på. Meget at vente på. Alt efter hvem man er, hvor gammel man er eller hvor man er.




Her uden for den offentlige transports rækkevidde, kan man komme til at vente længe på afhentning, f.eks.

Vinteren lader vente på sig. Det syntes jeg er kedeligt. Lyset lader en vente, trods det at vi har passeret den korteste dag, for længe siden.



Men aller mest venter jeg på, at vores yngste søn Toke skal blive far for første gang. Lille Arn havde ellers ankomst dag d. 31 dec. Men det passede ikke herren ,at stikke næsen frem på en sådan fest dag. Så det resulterer så i, at jeg bliver mere og mere flad røvet af at sidde her og vente.

Og jeg venter og venter, jeg har telefonen på mig hele tiden, ja jeg har den faktisk med ind i soveværelset om natten, så jeg ikke skal gå glip af meldingen om hans ankomst.

fredag den 23. december 2016

Er det ren fatamorgana, eller er der håb forude.



De fleste har opdaget det, de færreste kan undgå at blive bare lidt involveret. Det har selvfølgelig noget med traditioner at gøre, måske også noget med alder at gøre, tror jeg. Der er forventninger som med stor sandsynlighed,  kan indeholde en del skuffelser, af forskellig karakter.
Det med traditionerne er hos os, gledet en del ud igennem årene. Børnene er voksne og har selv fået børn, næsten alle tre, den yngste kommer forhåbentlig, med en lille dreng sidst på måneden. De skal selvfølgelig lave deres egne traditioner.

Så er vi ved forventningerne igen. Hvor skal vi være hvornår, hvem kan komme på den samme dag, er der specielle hensyn at tage , kan der redes op til alle de overnattende , på et nogenlunde lødigt underlag. Hvis tur er det til at sove dårligt. Alle har allerede spist så meget julemad, at ingen gider have mere, alligevel vil man gerne stå med noget godt.
Med flere forældre en de obligatoriske to, samt diverse bedsteforældre, ja så kan det blive mange der skal ses til og grænsen for indtaget af fedt og sødt er ved at være nået.

Alt det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Så Kim og jeg holder jule aften sammen her på " Bolmerodet " Den  ene af juledagene og kommer datter og to af børnebørnene, så bagjuler vi her. En enkelt julefrokost bliver det også til. Fredeligt og hyggeligt, satser vi på.



Med dette ønsker jeg jer som kommer ind på siden, en rigtig glædelig jul og må vi så alle håbe på et fredeligt nytår 2017 .

søndag den 18. december 2016

Frokost i det grønne.... eller i røg og damp.


En gang så verden anderledes ud. Man kom ikke så vidt omkring, på hverken den ene eller den anden måde. Men en tur ud i det "grønne" kom man da, med sammenklappeligt kuffert bord og luksus stole, nu med ryglæn. De er kørt lidt ind til siden og har så slået udstyret op, lige klods op af bilen. Taskerne er pakket ud og der er både øl og snaps til frokosten. 
Jeg som kender billedet ved at de er ved at dø af grin, det gjorde vi faktisk meget i min familie da jeg var barn/ung. Vi skreg af grin, var ved at kvæles af luft mangel. Tissede i bukserne af grin.
Billedet her over er fra en udflugt som min mor, min moster og onkel og samt min gamle mormor var på. 
Jeg kan høre dem.




Når vi nu er ved andre tider, så er der et billede her af en røgfyldt konfirmations middag.
Det ville jo aldrig ske i dag.

Sådan ændre verden sig , det har den altid gjort og vil altid gør. Lad os håbe at det altid vil være til det bedre.

Er de der nisserne eller er det bare snak.





Man må rigtig tæt på, hvis man skal kunne se nisserne. 

mandag den 12. december 2016

Her er rotter forment adgang, sådan er det bare.

Hønsene keder sig, det er jeg ret sikker på. Der er stadigvæk "Høns gå ud forbudt" så de må undværer skoven og de frie arealer.





Sådan er det bare.  Ikke at jeg har hørt noget yderligere om den florerende influenza, måske er den afgået ved døden,  altså influenzaen, måske de bare har glemt at give mine høns besked om udsigten til det frie liv.




Der holdes skarpt øje med, hvad der sker uden for hegnet.  Græsset er som bekendt altid grønnere hos naboen. Hvis det med naboen ellers er noget man går op i.



Nu er det jo ikke helt ualmindeligt at der kommer en rotte forbi, her ude på landet. Vi ( Kim ) gør hvad han kan, for at komme dem til livs. Det er nu ikke så let. Marcipanen til jule konfekt har den sejlivede, i hønsegården sat til live. Kiks med Nutella er også populært. Nu havde rotten så gnavet sig ind af døren til hønsehuset, dette er der nu sat en stopper for. Her handles der hurtigt, vi finder os simpelthen ikke i den slags anmasende individer. Vi bestemmer selv hvem der lukkes ind.

onsdag den 7. december 2016

Begrænset udsyn.




 Gårsdagens morgen tur med Haldur, bød ikke på det stor udsyn.


 Alt var meget tyst. Der er noget flot over det som bare svæver. 
 

 Jeg bliver nysgerrig efter at se hvad der er bag det grå tæppe.


 Landskabet kender jeg selvfølgelig . Jeg ved hvad der er bag.


Alligevel måtte jeg gå efter lyden, da jeg kom hjem til egen matrikel.




 Lyden af snakkende svaner, der, er der ikke mange som kan være med, de holder snakken gående nogenlunde i døgndrift. Jeg kender selvfølgelig lyden og ved hvem det er, men spørgsmålet er hvor mange. Der var ikke mange i går. der er af og til hundredvis. Så er det småt med nattesøvn her i huset. De lettede i tågen , skældende og smældende. Blot for at lande på den anden side af hegnet.