tirsdag den 21. november 2017

Valgflæsk, som vi plejer.






Det er dagen hvor vi skal til stemmeurnerne ( bemærkelsesværdigt navn ) Måske meget rammende, der er jo altid nogle som ikke klarer skæret.
Jeg har det ret blandet med valg, det er jo så fint at vi lever i et land med demokrati, vi vælger selv fra den opstillede skare. Problemet er vel blot, at udbuddet er noget ensartet. De glider i et med hinanden .

Med alle de sager som jævnt hen ,via pressen, kommer frem af de folkevalgtes overforbrug, manglende hukommelse i forhold til ,hvem der har nydt gratis af den store fælles kasse, ja rækken er nok når alt kommer til alt, ret uendelig. At de mennesker som vi alle har valgt til at tilgodese os alle, ikke har så meget fantasi, så de kan tænke sig at det selvfølgelig altid vil komme frem ,når de opfører sig grådigt, det fatter jeg simpelthen ikke. Det er sgu da tegn på dumhed.

At de føler sig kaldet til at kunne tage de privilegier, som giver dem adgang til frit slag af de fælles midler, ja det går over min forstand. Nu er jeg heller ikke politiker, så jeg føler ikke  at jeg personligt, har ret til mere end nogle andre. Tvært imod er jeg glad for at kunne dele det der er med andre. Det er vel demokrati, lige ret for alle . Det er sgu da enkelt. Alligevel skal nogle af dem der i forvejen har nok, have mere, snabelen ind hvor de kan få det.  Tilsyneladende den eneste ambition de har. Idealerne er det småt med.

Nå men det jeg ville sige, var såmænd bare at vi traditionen tro tager til Odense hos gode venner, den står som altid på Bodils gode valgflæsk. Vi forspiser os, traditionen tro, sådan skal det være. Tro mig dette er et løfte som ikke bliver brudt.

Foto af urne fra Urnbutik.dk

tirsdag den 7. november 2017

Tilrettelagt eller lagt til rette.









Overvejede lige om jeg skulle slibe øksen. Hønsene lå pænt klar på huggeblokken.  Meeennn de fortrød hurtigt, da jeg kom ud på gårdspladsen.  Så var det med at komme væk.


fredag den 13. oktober 2017

Nogle graver sig ned, andre syntes bare det er smukt.

Der er noget i luften , det er helt sikkert. Det mærkes og ses både morgen og aften. Lys er der mindre af og det er blevet koldere.

Hønsene er holdt op med at lægge æg. De er også i fjerskifte, hvilket måske er lidt dumt, med det koldere vejr i sigte. De laver nok bare nye og lunere af slagsen.

Jeg har det selv fint med årstidsskifter, der er en charme ved at billedet derude skifter farve og så trækker jeg mere indendørs, det er der også noget hyggeligt ved. Egentlig burde man jo skrue mere ned for aktiviteten, det er vel meningen når dagen bliver kortere. Det kommer selvfølgelig ikke til at ske, samfundet der ude kører i nøjagtigt samme gear året rundt. Der er ikke noget med at følge årstiden.


 


Anderledes er det med Kims ca. 60 år gamle russiske landskildpadde, den følger årstiden og går i hi. Den graver sig ned ude i haven, jeg graver den op. Den opholder sig i en stor kasse med halm nede i kælderen. Den sover hele vinteren og vågner først igen til foråret.
Interessant er det ikke, det mest kedelige dyr , næst efter vandrendepinde.  Den foretager sig ikke andet end at spise, sove og  ligge lidt ude i solen hvis den skulle finde på at skinne.




Mmmeeennn den er levende endnu, så der er ikke andet at gøre, end at sørge for at den trives. Det er sådan set, det eneste vores børn kan være ret sikre på at arve efter os.  Fru Tordenskjold som damen hedder.  Hun overlever nok os alle.

mandag den 25. september 2017

Jeg bleger tænder.


Nå, tænker du, hun ser da nok alt for meget fjernsyn, der hvor de har så forbandet hvide tænder de fleste af dem. De hverken drikker kaffe, ryger eller drik stærk sort te, for ikke at tale om rødvin som farver tænderne helt blå.

Jeg drikker mest stærk sort te, nu og da rødvin, men ikke af den blå slags.

Nej, jeg har ikke tænkt mig at kaste en mindre formue efter tandlægen, for at få hvidere tænder. Det kan klares med 32 % Brintorilte eller måske med mit nye eksperiment Klorin. Der er faktisk noget som tyder på, at der er lige så effektivt. Det må de kommende dage vise.

Hun er jo binde gal, tænker du, du er i så fald ikke den eneste. Der er adskillige som ryster på hovedet,  af hvad jeg af og til går og roder med.



 Hvis Klorin viser sig at være rigtig effektivt, så er der en masse penge at spare. 32% Brintorilte er ret dyrt,  det skal først bestille hjem på apoteket. Indimellem har jeg en del knogler der skal bleges, så jeg håber at Klorin kan gøre det godt nok.

Vi får se måske det ender med et TV smil.
  

mandag den 18. september 2017

Jeg fik værksteds besøg.



Jeg vil kun have kønne høns, ja jeg tillader her at vælge efter udseende. I den del af året, hvor de har overskud på kontoen lægger de æg, måske. Det er ikke anderledes med høns end med vi mennesker, vi kan jo ikke være frugtbare hele livet. Lige nu skifter de fjer så bliver det ikke rigtig til æg. Man kan jo ikke nå det hele.

Fjerene samler jeg sammen, man ved aldrig hvornår der bliver brug for dem.





I eftermiddags kunne jeg se, hvorfor der var lidt rod i de iris og dunhammer blad jeg har lagt til tørre i mit værksted, det var hønsene som var inde for at rokerer rundt på sagerne. Når vejret er smukt har jeg altid døren stående åben, så går de selv følgelig ind . Det er helt hyggeligt at de sådan kigger ind til mig, men de behøver ikke at flytte rundt på mine sager.



 I 

Blå agerpiber på rad.






Agerpiberne jeg samlede i skoven, er nu ved at blive vævet ind i et hør bånd.  Om det kommer til at fungerer, det må tiden vise. Jeg har en klar ide om hvad jeg vil med båndene, der skal være flere af dem.




 De små piber er blevet farvet blå indvendigt. Hyggeligt pillearbejde.

Der er pil i blød, så ind imellem fletteriet laver jeg også andre ting. Ja, jeg kan jo slet ikke lade være.












Lige nu fælder hønsene, så jeg samler fjer op.  Ingen kan jo vide, hvornår man lige står og mangler en hønsefjer.  Papirlers  "posen" brændte jeg i brændeovnen i går. Nu skal den poleres med bi voks, jeg skal bare lige have fat i noget først.   Der er flere i ovnen, som jeg håber overlever brændingen.



Alt mit skrammel på arbejdsbordet, er både inspirerende og distraherende.  Der er flere ting i gang , på en gang.  På et tidspunkt skal jeg rydde bordet for at få ro for øjet, det kommer, det ved jeg. Men lige nu leger jeg.  





søndag den 17. september 2017

På skovtur efter agernpiber.



Jeg benyttede mig af det smukke vejr, til at kører en tur i Langesø skov. Vi  har såmænd vores egen lille skov, men vi har ikke større egetræer af nogen betydning. Og betydning betyder dog emmer væk noget. 


Langesø ligger i dette tilfælde på Fyn, egentlig er det min barndoms skov. Jeg og den ene af mine søstre, har leget meget her, da vi var børn. Vi cyklede her over, med madpakke og saft. Der blev fisket skaller, fra de broer som var lavet spredt fordelt rundt om søen.   Det var når vi var på besøg , hos vores bedsteforældre som boede i landsbyen Morud. 



Der er nogle store flotte Duglas fyrretræer. De er meget smukke i stammerne og lige så når de er skåret op til planker. 







Der var en masse forskellige svampe , ikke alle lige spiselige, men den røde fluesvamp er jo fantastisk flot. Der mangler bare en alfe familie som bor nede under.

Skoven er hovedsagelig en bøgeskov, men jeg fandt dog et par egetræer som havde smidt deres agern med tilhørende piber.
Nu må vi se hvad jeg får ud af dem , måske virker det, måske ikke . Det ved jeg først når jeg har gjort det.


søndag den 10. september 2017

Der blev skudt elefanter og vildsvin.


 De to af de fire børnebørn, har været på besøg i dag, sammen med deres far ( ex. svigersøn)  De nyder at komme her ud på landet, hvor der er helt andre muligheder, end de har  hvor de henholdsvis bor hos deres mor / far.  Silvia den  yngste på 3,5 år og Evelyn på næææsssttten 5 år ville gerne skyde med luftbøsse. De måtte dog først finde noget at skyde på. Det er morfar  selvfølgelig mester for. Der tegnes de ønskede dyr og pigerne farvelægger, så kan der skydes.




Der skal sikkerhedsbriller på, ikke så meget fordi der er den store farer ved skyderiet, men der er noget særligt ved at skulle have "voksen " briller på. 


Morfar hjælper og vejleder og de to piger elsker ham, ingen tvivl om det.  ( Morfar er pædagog på 30. år) 




Der skulle skydes på et vildsvin , som Evelyn havde valgt, Silvia ville skyde en elefant. Sådan blev det.


Far Jan og pigerne monterede tegningerne på papkasserne og så var de klar. De havde ingen skrubler med at skyde, så det gik løs da der var pause i regnvejret.



Det var spændende at se hvor "kuglen" sad, hvis de da ramte dyret.



Der nær kigges og jubles.



Vinden tog kasserne så med vores lette vindstød,  kunne både en elefant og et vildsvin  væltes.




Der ventes tålmodigt bag "skudlinjen" sikkerheden må være i orden og det får de lært.









Vi måtte også lige op for at sende nogle lerduer af sted. Det sjoveste er nok, at skulle finde dem igen ude i det høje græs.  Det var et par trætte børn der blev spændt fast i bilen, da aftensmaden var spist.  Alt i alt en hyggelig eftermiddag for både børn og voksne. 



lørdag den 9. september 2017

Århus i farver.









I går havde vi aftalt at mødes med Toke, Kira og "Skurken" også kaldet Arn, i Århus. At det lige blev Århus hang sammen med at Toke og Kim skulle til koncert med De Gyldne Løver, Toke er flasket op med deres musik og kan det meste uden ad, hvilket nu går ud over Arn.






Kira og jeg ville gerne på Aros og Arn kan set fra mit synspunkt, lige så godt få det lært, altså det med museer og kunst udstillinger, dem vil der blive ikke så få af i hans liv. Toke og Kim var selvfølgelig med. Ikke mindst er jeg betaget af Olafur Elliassons "Regnbue" den giver et fantastisk kig ud over Århus. At se byen i forskellige farver er jo herligt.




Det var ikke enormt spændende det der ellers var udstillet, ord kan så meget, men det bliver sommetider for fortænkt. Der var et par kæmpe "ballonger" i forhallen som mindede mig meget om min ungdom, massere af farver, glitter glimmer og frynser. De var lidt festlige




Der var meget apropos en sort Lamborghini udstillet, den var temmelig ridset i lakken, at jeg kom til at tænke på Brian Mikkelsenden, ja det ved jeg så ikke hvorfor.




Århus er en dejlig by, der er både noget storby og noget provins over den, som gør den charmerende.

torsdag den 7. september 2017

Kig ind hos Værkstedsbutikken.

















I dag har jeg sat en lille udstilling op hos Værkstedsbutikken i Odense.  Værkstedsbutikken startede i 1980, som Galleri. Siden har den været drevet af en gruppe af danske kunsthåndværkere, som alle arbejder fra eget værksted og i fælleskab passer forretningen. Butikken er placeret  inde i gården, lige i starten af Vestergade, ned imod Kongensgade. Der er altid en glas montre ude på gågaden, så man kan finde ind i gården. Der er mange fine ting af høj kvalitet.

Der er skiftende gæste udstillere året rundt. Er du til noget unikt og smukt kan jeg varmt anbefale at købe gaver og det du selv lige drømmer om her.